Har du problemer med en tand? Så er det muligt, at der er gået betændelse i tandens nerve, og det betyder, at du måske skal have foretaget en rodbehandling. Med en rodbehandling og lidt tandkirurgi kan du beholde din naturlige tand.
Hos Tandlægerne på Vodroffsvej ved Marianne Clemensen tilbyder vi bl.a. professionelle rodbehandlinger på Frederiksberg, hvor vores tandklinik ligger. Vores rodbehandling udføres under almindelig lokalbedøvelse og er derfor smertefri.
Har du tandrodsbetændelse?
Tandrodsbetændelse er betændelse omkring en tandrod. Du får typisk betændelse omkring en tandrod, fordi du har et dybt hul i en eller flere af dine tænder.
Bakterierne fra hullet breder sig til tandens nerve, som med tiden vil dø. Hvis betændelsen breder sig helt ned til knoglen, tanden sidder fast i, vil du få rodbetændelse.
Symptomer på tandrodsbetændelse kan være:
- Konstante smerter
- Ømhed ved synkning
- Ømhed under kæben
- Dårlig smag i munden
- Tandbyld, der kan gå hul på
- Ømhed eller smerter ved tygning
Det er ikke altid, du opdager betændelse i tandens nerve. Ofte vil der opstå symptomer fra tanden, som kan være alt fra kulde- og varmepåvirkning til en voldsom tandpine.
Få en kosmetisk tandblegning oveni
Efter endt rodbehandling er det ikke ualmindeligt, at tænder bliver mørke og mister deres glans.
Dette kan behandles med intern blegning, så tanden opnår sin oprindelige farve, og du får et godt resultat. På den måde vil den tand, du har fået rodbehandlet, ikke adskille sig fra resten af dine tænder.
Hvad koster en rodbehandling?
På vores tandklinik har vi altid en god, billig og fair pris til dig. Hvis du er medlem af Sygeforsikring “danmark”, kan vi direkte indberette det på klinikken.
Du kan se vores vejledende priser for hver behandling, hvis du klikker dig ind under priser. Vores priser er vejledende, og en konkret pris kan du først få, når vi ser omfanget af din behandling.
Ring og få en tid til en rodbehandling allerede i dag
Du kan altid kontakte os på telefon 33 24 12 05 for at bestille en tid eller forhøre dig nærmere. Vi har også en e-mail, marianne.clemensen@mail.dk, du kan bruge.